Operationen
     
     
     
     
     
  "Tryk F11 for at udnytte hele skærmen"

Klinikken er midlertidigt lukket pga omstruktureringer
Hvem kan opereres:
Du skal være mindst 20 år gammel. Din nærsynethed skal være over 1,0 Dioptrier og stabil, dvs. ingen ændring i løbet af det seneste år og en eventuel ændring bør være mindre end 0,5 Dioptri over de seneste 2 år.
Operation udføres ikke under graviditet eller hvis du har bindevævssygdomme, sukkersyge eller kronisk øjenbetændelse.

Før operationen:
Inden forundersøgelsen er det vigtigt, at du holder pause med hårde kontaktlinser i 12 dage. Bløde kontaktlinser må ikke bruges 5 dage før undersøgelsen.
Medbring oplysning om eventuel medicin, herunder øjendråber, som du behandles med.
Ved forundersøgelsen måles dine øjnes optiske synsfejl (nærsynethed og evt. bygningsfejl) og andre forhold, som har betydning for beslutningen om operation, afklares. Endelig aftales tid til evt. operation.

Operationen:
Odense Øjenlaser-klinik anvender LASEK-teknikken (Advanced Surface Ablation). Teknikken betyder, at mest muligt af hornhindens tykkelse bevares. LASEK-teknikken giver derfor en mere robust hornhinde. Dette har betydning for alle og særligt, hvis du arbejder inden for politi, søværn og hæren eller dyrker kontakt-sport.

Du kan læse om Odense Øjenlaser-kliniks operation her (kræver Acrobat Reader).

Efter operationen:
Du frarådes at føre bil indtil 4 til 6 dage efter operationen, hvor du skal til første kontrol.
Du får en kontaktlinse i øjet, som skal sidde indtil første kontrol. Hornhindens overflade er i reglen ophelet i løbet af de første to døgn. De første døgn kan du få irritation i det opererede øje. Du kan desuden være lyssky, og øjet kan løbe i vand. Generne behandles med tabletter og øjendråber.
Ved den første kontrol undersøges dit øje og kontaktlinsen tages ud. Du skal dryppe øjet i 1 til 2 måneder efter operationen. Normalt kontrolleres dit øje igen 1 og 3 måneder efter operationen.
Dit andet øje kan opereres 1 eller 2 uger efter dit første øje er opereret.

Forholdsregler efter operationen:
Kontaktlinsen skal så vidt muligt sidde i dit øje indtil første kontrol.
Undgå at gnide øjet eller få støv og snavs i øjet.
Solbriller kan afhælpe en del af de første dages gener fra sollyset.
Du bør ikke læse de første 3 dage eller dyrke sport de første 2 uger.
Hård fysisk aktivitet (body-building, vægttræning, løftning og kontaktsport) og svømmebad skal undgås den første måned. Du bør også bruge solbriller i stærkt sollys og ved færden i bjergegne de første 6 måneder efter operationen.